Hop til hovedindholdet

FAKS - Foreningen Af Kroniske Smerteramte logo

Elsk mig, selv når jeg ikke orker gengælde det


Dato og tid

Tirsdag d. 11. november 2025 kl. 16:30 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 11. november 2025 kl. 15:00

Sted

Du har kun behov for din mobil Du har kun behov for din mobil

Elsk mig, selv når jeg ikke orker gengælde det


Elsk mig, selv når jeg ikke orker gengælde det – Et ærligt møde med de følelsesmæssige og fysiske konsekvenser af smerter og træthed

Webinar: Elsk mig, selv når jeg ikke orker gengælde det

– Et ærligt møde med de følelsesmæssige og fysiske konsekvenser af smerter og træthed

Hvordan elsker man – og lader sig elske – når kroppen er træt og sindet er slidt? Når smerter og udmattelse fylder hverdagen, kan det være svært at finde plads til nærhed, relationer og selvomsorg.

Dato: tirsdag 11. november kl. 16.30 (varighed er 60 minutter)

Webinaret afholdes via zoom

Deltagelse er gratis - tilmelding er dog nødvendig for at modtage link til zoom

Oplægsholder: Helle Koldsø

Når smerter og træthed fylder, kan det være svært at være den udgave af sig selv, man gerne vil være – både over for sig selv og dem, man holder af. Mange smerteramte oplever skyld, skam og ensomhed, når energien ikke rækker til at være nærværende, kærlig eller social. Og som pårørende kan det være svært at forstå, hvordan man bedst støtter – uden at presse eller trække sig.

I dette webinar sætter Helle Koldsø ord på de komplekse følelser, der følger med livet med kroniske smerter. Med varme og ærlighed deler hun erfaringer og indsigter, der kan skabe genkendelse, lettelse og nye perspektiver – både for den smerteramte og for dem, der står tæt på.

Hvorfor deltage?

Webinaret er for dig, der lever med smerter, og for dig, der er pårørende og ønsker at forstå mere. Der kræves ingen forudsætninger – kun lysten til at lytte og måske genkende noget af dig selv.

Er du sundhedsfaglig og ønsker en større forståelse for de usynlige konsekvenser af livet med smerter, er du meget velkommen.

Helle Koldsø

Helle Koldsø er uddannet klinisk sexolog samt en erfaren oplægsholder, underviser og facilitator med særlig fokus på liv med kroniske smerter, træthed og sårbarhed. Hun formidler med varme, ægthed og indsigt – og skaber rum for refleksion, genkendelse og håb. Helle har selv levet med smerter i mange år og kombinerer personlige erfaringer med faglig viden og menneskelig forståelse. Helle arbejder til daglig som sexologisk rådgiver og hjælpemiddelskonsulent.

Vi glæder os til at byde velkommen!

 

Kontaktinformation til arrangør

FAKS - Foreningen Af Kroniske Smerteramte
Tlf: +45 51926341
faks@faks.dk

Kontaktinformation til arrangør

FAKS - Foreningen Af Kroniske Smerteramte
Tlf: +45 51926341
faks@faks.dk