Hop til hovedindholdet

FAKS - Foreningen Af Kroniske Smerteramte logo

FAKS webinar: Udfordr smerternes indflydelse på din hukommelse


Dato og tid

Tirsdag d. 21. februar 2023 kl. 18:30 til 20:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 20. februar 2023 kl. 20:00

Sted

Zoom Zoom

FAKS webinar: Udfordr smerternes indflydelse på din hukommelse


FAKS webinar: Udfordr smerternes indflydelse på din hukommelse

Bliv bedre til at huske – inspiration til at udfordr dine kroniske smerters indflydelse på hukommelsen
 
Hjernen skal trænes - det er især vigtig for smerteramte, som bla. ofte oplever en forringelse af hukommelsen. Det kan give frustrationer og påvirke ens humør - og ikke mindst ens hverdag, hvor man føler at man skal kæmpe endnu mere (end man måske gør i forvejen).
 
Tidspunkt: tirsdag d. 21. februar 2023 kl. 18:30 til 20:00
Hvor: online via zoom
 
Dette er en ny dato for tidligere annonceret arrangement. Alle som havde skrevet sig op til det tidligere arrangement er automatisk tilmeldt den nye dato.
 
Det er ikke nogen hemmelighed, at sygdom kan påvirke vores hukommelse - om du har smerter, stress, depression eller andre fysiske sygdomme.
 
Lige som kroppen skal vedligeholdes, så anbefaler eksperterne også, at man "plejer" sin hjerne og derved kan styrke ens hukommelse. 
 
Dette webinar introducerer dig til mekanismerne bag hukommelse - men især er der fokus på, hvad man selv kan gøre for at "pleje" sin hjerne og forbedre sin hukommelse.
 
Indhold
  • Hvorfor påvirker sygdom og smerter vores evne til at huske
  • Hvordan kan man "pleje" sin hjerne
  • Hvad gør kosten - kan den noget?
  • Erfaringer og inspiration fra andre smerteramte og forslag til teknikker, som de bruger i hverdagen
  • Bonus: 14 øvelser på 14 dage
  • Spørgerunde inkl. mulighed for at dele dine erfaringer eller udfordringer
 
 
Du kan med fordel deltage i webinaret hvis:
  • Du oplever, at du har svært ved at huske og gerne vil have inspiration til værktøjer, som måske kan hjælpe dig
  • Du er pårørende og vil gerne forstå, hvorfor smerter påvirker hukommelsen
  • Du vil gerne blot lære mere og få lidt inspiration
 
Webinaret afholdes af FAKS. Materialet er udviklet af fagpersonale. 
 
Materiale og optagelse af webinaret udsendes senest 4 dage efter afholdelse til alle registerede deltagere via e-mail. Man vil ligeledes kunne finde noget af materialet på FAKS hjemmeside efterfølgende.
 
Deltagelse og tilmelding
 
Al tilmelding foregår via NemTilmeld. Ved tilmelding modtager du en e-mail med bekræftelse på din tilmelding samt zoom link.
 
Bemærk at tilmeldingsfristen er mandag d. 20. februar 2023. Der er begrænset med pladser - skulle vi nå grænsen lukkes der automatisk for nye tilmeldinger.
 
Husk at melde afbud hvis du bliver forhindret, så kan en anden person få mulighed for at deltage.
 
FAKS medlemmer
Det er gratis for FAKS medlemmer at deltage i webinaret. 
 
Hvis du er FAKS medlem skal du have dit medlemsnummer parat - og husk at have betalt 2023 kontingent. Skulle du have glemt dit medlemsnummer - så send en mail til faks@faks.dk - så skal vi nok sende det til dig.
 
Ikke medlem af FAKS
Hvis du ikke er medlem af FAKS så koster det 30 kr. at deltage (indtægter går til administration og afholdelse).
 
Du kan også blive medlem af FAKS og derved slippe for deltager gebyret (se mere info længere nede)
 
 
 
De praktiske detaljer
 
Webinaret er online, og vi bruger zoom.
 
Zoom link tilsendes sammen med din bekræftelse på deltagelse - men vi sender også en ekstra mail ud mandag d. 20. februar.
 
Man kan deltage fra en computer, sin telefon eller f.eks. iPad. 
 
Spørgsmål
 
Du er velkommen til at kontakte os via e-mail, hvis du har spørgsmål eller gerne vil i kontakt med os. Vores mail er faks@faks.dk 
 
 
Vi ser frem til byde velkommen til et spændende webinar!
 
Hilsen
FAKS (Foreningen Af Kroniske Smerteramte og pårørende)
 
Vi er en national patientforening, som arbejder for synliggørelse og anerkendelse af kroniske smerter som en alvorlig og for nogle en invaliderende lidelse. 
 
Vi har fokus på at tilbyde råd og vejledning så du kan tage kontrol i dit liv, øge dit selvværd og din livskvalitet gennem oplysning, træning, støtte og samvær. Derudover er FAKS involveret i smerte forskning, samarbejder med sundhedsfagligt personale på klinikkerne, involveret i udarbejdelse af de nationale retningslinjer indenfor smertebehandling (Sundhedsministeriet) og deltager i mange forskellige projekter, hvis formål er at tilbyde smerteramte flere muligheder for hjælp, redskaber og rådgivning.
FAKS tilbyder ligeledes gratis og anonym rådgivining via SmerteLinjen.
 
Du kan læse mere om foreningen på vores hjemmeside - eller deltage i debatten på vores sociale medier (Facebook eller Instagram).
 
Ikke medlem af FAKS?
Husk at du kan melde dig ind i FAKS og derved spare deltagergebyret (fratrækkes kontingentbeløbet).
 
Udover at kunne deltage gratis i vores webinarer så giver et medlemskab dig også følgende fordele:
  • Du kan bestille vores pjecer som sendes direkte hjem til dig - så du kan læse dem i ro og mag (alle har dog adgang til PDF versioner)
  • Du kan bestille tekstsamlingen ”Kroniker” uden beregning (læs mere)
  • Få 30% rabat i FAKS web shop (lanceres i februar 2023)
  • Kan deltage gratis i FAKS webinarer
  • Få minimum 30% rabat på fysiske arrangementer som temadage, medlemsweekender, foredrag mv.
    • Vi har allerede en spændende temadag planlagt d. 11. februar 2023 i Vejle - en dag fyldt med inspiration, gode råd og mulighed for at møde andre smerteramte
  • Du kan deltage i lokalforeningernes netværksmøder, træning og sociale arrangementer
  • Gratis advokatbistand
  • Anonym rådgivning via SmerteLinjen
  • Adgang til råd og viden via faks.dk og SmerteLiv
 
Et personligt medlemskab koster 300 kr. - og 2 personer med samme bopæl kan melde sig samtidig for 525 kr. 
 
Du kan oprette medlemskab online her.
 
Har du spørgsmål til medlemskab eller andet, så kontakt os gerne.

Kontaktinformation til arrangør

FAKS - Foreningen Af Kroniske Smerteramte
Tlf: +45 51926341
faks@faks.dk

Kontaktinformation til arrangør

FAKS - Foreningen Af Kroniske Smerteramte
Tlf: +45 51926341
faks@faks.dk